Holder eller fejrer man jul? I mit lysterøde (læs: moderatrødhårede) hoved holder man jul, der er sgu ikke meget dans under månen eller for den sags skyld rundt om juletræet.

Fuck, om man kommer rundt om dusken, ja undskyld mig mit franske. Men hvis man bare kan nyde juleræset, ja så tror jeg altså, man er kommet langt. Specielt når ‘jul’ starter i slut oktober. Jeg burde ingen gang stresse, say what? Jeg mangler kun at købe gaver til mændene i mit liv. Men når man på Nynne-vis egentlig mest har lyst til at bruge alle sine penge på et fantastisk smuk need-to-have nytårsskrud, man alligevel aldrig får brugt,  en rejse til Paris med sin brandmand, et par disco bukser med indbygget dansefest, nye plakater, turer i IKEA, ja så er det der jul sgu da lidt i vejen. Hvis nu bare min rismark* voksede lidt hurtigere…

Hvor jeg dog læses bitter, gammel og egoistisk, advr. Måske er det, fordi jeg er blevet offer for skilsmisse-jul i år, uden at nogen er blevet skilt? Eller jeg voksede fra julen, da jeg fik voksenarbejde og blev #plexislotsejer. Hm. Så er det måske på tide..

Kære Julemand

Til næste år ønsker jeg mig økonomisk frihed, eller en tur til Paris (Carrie SATC style) for at FEJRE jul og nytår. Jeg vil danse under månen, spise fjollet mad, drikke vodka redbull #amagerstyle og nyde min brandmand.

Venligst hilsen @pixeleret the grinch.

PS: Hvis jeg må tage missebisserne med? Så må du godt forlænge turen til hele december. Altså jeg tror, at alle juleelskere ville nyde at sende mig væk 😉

* Servicemeddelse: Hvis man forsøger at skylde sin øko risengrød ud, inden det blevet til grød, altså de ukogte ris ud, fordi man har hældt vred rismælk udover, så er det UMULIGT at skylde risene ud. Så jeg forventer Amagers første rismark om cirka 5 måneder, alt efter hvordan indeklimaet er på mit ellers veludnyttede 1m2 toilet.

Selvom jeg er typen som i mange eventyr og krige jonglerer med ustyrligt mange ord. Så har jeg ikke skjold nok til at kunne kæmpe mod min evne til at vande høns i følsomme øjeblikke, og slet ikke foran en forsamling for at tale til dig og din prins. Så derfor skriver jeg med skærm som skjold.

Jeg elsker dig, og hvis der er nogen, som skal klare hus, baby, hund, kat og bryllup i dag. Så er det dig, for du er modig og fyldt med kærlighed!

Tillykke med din bryllupsdag – jeg savner dig <3

@pixeleret

Der var engang en prinsesse, som nogle måske ville kalde for den forfængelige type. Prinsessen havde tidligere mødt både batmænd og brandmænd, som grinte højlydt af hende, når hun sagde, at hun var ligeglad med, hvordan hun så ud.

En dag lagde en frygelig epidemi sig over #plexislottets herredømme (læs: af prinsesseinfektion som ikke skal forveksles med mandeinfluenza, som er meget mildere), og prinsessen blev frygtelig syg. Da prinsessen havde været syg i 7 nætter og 9 dage, slog fanden fra sig. Prinsessen valgte at ville friske sit ellers jordbær blonde hår op med en af heksens farvebomber (læs: Revlons). Prinsesser hader at kede sig. Hvad var det værste som kunne ske? Tænkte den naive prinsesse, som jo tidligere havde haft stor succes som silverfox ved hjælp af heksens blå eliksir. Knap og nap få minutter gik med den lilla eliksir, og da hendes frugttelefon bimlede, vaskede hun spændt eliksiren ud. Til skræk og rædsel var hendes manke blevet p!nk. OMFG. Hun tørrede håret, vaskede det hele 3 gange, og tørrede det ligeså. Men intet hjalp andet end en hue, håret ville være p!nk. Tårerne trillede ned af prinsessens nu rødmosede kinder. Hvad skulle der ske nu?

  Til prinsessens held kom Batman forbi med c-vitaminer, fordi prinsessen havde hørt om eventyr på youtube. Don’t. Heldigvis tvang Batman prinssesen til at opsøge en god fe, en slags fe-gudsøster, som havde styr på royale lokker med x-faktor. Fe-gudsøsteren forvandlede straks (læs: på cirka 13 kemiske rensningers tid) prinsessens hår tilbage, så prinsessen endnu igen kunne blive jordbær blondine. Sikke et eventyr!

DOH!
@pixeleret, som er fucking forfængelig.

Ok, jeg har aldrig været i Rom, men jeg har eksisteret på internettet af flere omgange. Nogle gange mere succesfuldt end andre, problemet er, at jeg lider af en ustyrlig trang til at råbe ud i rummet. Dele ligegyldige anekdoter. Det er nu en rar fornemmelse, også selvom ingen hører mit træ falde i den virtuelle skov.

Oh alle klicherne, alle lagene i lagkagen. Jeg kaster om mig med dem, så duk dig. I’m back, som en pixeleret birolle i blogland.

@pixeleret